​

Gargoyles og Grotesques er udspring  på tage og søjler på kirker og klostre, opr. middelalderen. 

De er udformede som  blandinger af dyr (kimærer) eller af dyr og mennesker. 

Fysisk funktion:  Lede regnvand væk fra murene (vandspy)

Mental funktion: Skræmme dæmoner væk fra helligdommen, skræmme den analfabetiske menigmand ind i helligdommen.

Notre Dames gargoyles er nok de meste kendte, men med vore dages langtrækkende telelinser opdages også gargoyles og grotesker,

som er placeret mere eller mindre skjult for det blotte øje højt oppe eller bag udspring og krummelurer på bygningerne.

Det skjulte giver kunstneren frihed til fantasi, humor og satire. Både med fabeldyr og - menneskelige væsener,

der rækker tunge af både pøbel, borgerskab og præstestand. 

 

Gargoyles and Grotesques are extentions on the roofs and columns of churches and monasteries, dating back to the Middle Ages.

They are designed as a mixtures of animals (chimeras) or of animals and humans.

Physical function: Directing rainwater away from the walls(waterspout) Mental Function: Scare demons away

from the church, scare the illiterate commoner into the church. Notre Dames gargoyles are probably the most well-known,

 but with todays long-range telephoto lenses, gargoyles and grotesques  are also discovered,

which are located more or less hidden from the naked eye high up or behind projections and crevices on the buildings.

The hidden ones give the artist freedom for imagination, humor and satire.   Both with mythical animals and - human beings,

who hold the tongues of both the mob, the bourgeoisie and the clergy.